Gasfyr Roskilde

Ravns VVS servicerer og udskifter gasfyr i Roskilde og omegn. Vi er autoriseret til gasinstallationer og rådgiver ærligt om hvornår service er nok — og hvornår det er tid til noget nyt.

Års erfaring
0 +
Fuldførte opgaver
0 +
Kundetilfredshed
0 %

Ravns VVS ApS

Hvornår skal dit gasfyr udskiftes?

Et gasfyr holder typisk 15-20 år med regelmæssig service. Nærmer det sig den alder, eller begynder du at se hyppige fejl, høje gasregninger trods normalt forbrug eller ujævn varme i radiatorerne, er det tegn på at anlægget er ved at være slidt. Et gammelt gasfyr kan godt holdes kørende længere, men på et tidspunkt overstiger reparationsomkostningerne prisen på et nyt anlæg.

Ravns VVS kigger på dit anlæg og giver dig en ærlig vurdering. Vi sælger ikke et nyt gasfyr, hvis det gamle kan serviceres til en fornuftig pris — men vi siger dig også direkte, hvis det er spild af penge at forsøge at redde det.

Ravns VVS ApS

Gasfyr vs. varmepumpe — hvad giver mening for din bolig?

Mange boligejere overvejer at skifte gasfyr ud med en varmepumpe, og det kan give god mening — særligt hvis gasfyret alligevel skal udskiftes. En varmepumpe har lavere driftsomkostninger end gas, og der er tilskud at hente via Energistyrelsen. Omvendt kræver det at huset er rimeligt isoleret og at radiatoranlægget kan arbejde ved lavere temperaturer.

Er du i den situation, rådgiver Ravns VVS om begge muligheder. Vi er certificeret varmepumpe installatør i Roskilde og kender kravene til begge løsninger. Beslutningen er din — vi giver dig grundlaget for at træffe den rigtigt.

Ravns VVS ApS

Hvad koster service og udskiftning af gasfyr?

Et årligt serviceeftersyn på et gasfyr koster typisk 1.500-3.000 kr. afhængigt af anlæggets størrelse og alder. Servicen inkluderer tæthedskontrol af gasinstallationen, rensning og kontrol af brænder, veksler og aftræk, kontrol af gastryk og husregulator, gennemgang af sikkerhedsfunktioner, termostater og ekspansionsbeholder — og afsluttes med en energitest og helhedsvurdering.

Udskiftning af et gasfyr med nyt koster typisk 15.000-35.000 kr. alt inklusiv, afhængigt af model og installation. Ravns VVS giver altid et fast tilbud inden arbejdet starter.

Ravns VVS ApS

Få et uforpligtende tilbud

Skal vi hjælpe dig til det bedste resultat med en VVS’er i Roskilde?

Kontakt os for et uforpligtende tilbud eller en samtale om, hvad vi kan gøre for dig.

Kontakt os

Vi vender tilbage indenfor 24 timer

Ravns VVS ApS

Ofte stillede spørgsmål

Kræver service af gasfyr en autoriseret VVS-installatør?

Ja. Gasinstallationer må kun røres af autoriserede VVS-installatører. Det gælder både service, reparation og udskiftning. Ravns VVS er autoriseret (VFUL 13036) og udfører alt gasfyrarbejde lovligt og forsikringsdækkende. Brug aldrig en ikke-autoriseret håndværker til gasanlæg — det er ulovligt og kan ugyldiggøre din husforsikring.